Bæredygtighed 

I Rap Tag vil vi drive tagdækningsvirksomhed på en måde, så vi tager ansvar for miljø og mennesker samtidig med, at vi driver en rentabel forretning.


"Rap Tag ønsker at tage et ansvar. Som en del af byggebranchen har vi et ansvar for at vores forretning bidrager til en mere bæredygtig verden. Vi tror på, at det samtidig er med til at øge vores konkurrenceevne"

Brian Jørgensen, direktør i Rap Tag.


Vi har i 2025 udviklet vores første bæredygtighedsstrategi. Vi har analyseret, hvordan vi som virksomhed påvirker verden, og hvordan verden påvirker os. Vi vil arbejde aktivt med FN’s verdensmål for en bæredygtig verden for vores børn og børnebørn.

Rap Tag ApS

Vores bæredygtighedsstrategi


Bygninger er en uundværlig del af vores samfund. Bygninger danner rammen for vores hverdag - i den vestlige verden opholder vi os 90 pct. af tiden i bygninger. Det er her, vi bor og arbejder. Derfor har bygningers kvalitet stor betydning for vores livskvalitet. Men bygninger er samtidig en af vores største kilder til udledning af drivhusgasser og øget ressourceforbrug. Derfor er bygninger også en del af løsningen for en mere bæredygtig verden.


I Rap Tag er ambitiøse. Vi forpligtiger os til at reducere vores miljøpåvirkning, være en virksomhed, hvor alle vores medarbejdere kan gå sikkert på arbejde og trives. Vi driver forretning med integritet.


Vores bæredygtighedsstrategi indeholder fem indsatsområder, som vi ser som væsentlige for os og for verden.


Vi prioriterer 8 initiativer

Vores indsatsområder

  • Reducere udledning fra el og varme

    Vi ønsker at reducere vores udledninger fra vores drift. Vores administration ligger i lejede lokaler.

    Vores kontor opvarmes p.t. med naturgas, og jf. lokalplaner går der flere år før, der bliver anlagt fjernvarme i vores område. Bygningen blev i 2010 energioptimeret med ny skal og nye vinduer.

    Vores trucks er eldrevne, vi har LED overalt på kontor og censorer udvalgte steder. Vi har fokus på, hvordan vi med vores adfærd selv kan reducere el-forbruget og udledningen ved at slukke lyset på kontorer og lager og for skærme. Vi vil også slukke router og printer efter arbejdstid. Vi overvejer solceller på tag, men afventer de politiske beslutninger.


  • Reducere udledning fra proces-energi

    Vi benytter gasbrændere til alle opgaver af tagdækning. Vi ønsker at reducere vores udledninger fra vores proces-energiforbrug. Vi orienterer os om nye tagpap løsninger. 

    Effektive eldrevne brændere er ikke udviklet endnu, men vi vil holde os orienterede om den teknologiske udvikling på området.

  • Reducere udledning fra el og varme

    Vores 8 varevogne udgør en stor del af vores udledning fra vores egen drift. Vi ønsker derfor at reducere vores udledninger fra vognpark. 

    Vi har primo 2025 indkøbt vores første eldrevne varevogn. Her matcher rækkeevnen på varevognen kørselsbehovet. 

    Vi har en fornuftbaseret tilgang til udskiftning og har i første omgang fokus på at overgå til el på to varevogne, samtidig med at vi følger udbud af eldrevne varevogne ift. rækkevidde og lastevne.

  • Øget genanvendelse

    Vores ambition er at flere af vores spild-materialer kan genanvendes og genbruges i nye værdikæder.

    Vi har et særligt fokus på øget genanvendelse i byggeprocessen, da det er her vi har langt det største affald. 

    Vi sorterer i dag vores byggeaffald, men noget af det vejes ikke og derfor har vi ikke fuld gennemsigtighed. 

    Vi vil implementere løsninger, så vi har data på alt affald. 

    Derudover vil vi fokusere på at indgå samarbejdsaftaler med leverandører om genanvendelse af ikke forbrugt tagpap samt andet materiale, der kan genanvendes.


  • Vandforbrug

    Vi ønsker at reducere vores vandforbrug. Vores vandforbrug relaterer sig til administration samt vask af biler. Vi vil reducere vores vandforbrug i administration ved at montere vandspare-vandhaner. 

    Vi benytter vaskehal til vask af biler, hvilket minimerer vandforbrug og forurening. Vi samler ikke regnvand i dag.

    Sedumtag er en del af vores portefølje. Sedum tag tilbageholder 40% af vand, isolerer og får naturen tæt på bygninger og mennesker. Vi vil øge vores salg af sedum-tage.


  • Medarbejdertryghed og sundhed

    Vi ønsker, at vores medarbejdere kan gå sikkert på arbejde og støtte dem i en sund livsstil. 

    Vores mål er at fastholde 0 indberettede ulykker og inspirere alle medarbejdere til en sundere livsstil.  

  • Medarbejderudvikling og -tilfredshed

    Vi har altid haft og har et stort fokus på, at vi behandler hinanden ordentligt. Vi ønsker et arbejdsmiljø, der er imødekommende, fagligt stærkt og effektivt. Medarbejderudvikling og -tilfredshed er nøglen til at få det til at ske.

    Vores medarbejdere kommer på relevante kurser og efteruddannelse. Vi har i 2025 gennemført vores første medarbejdertilfredshedsanalyse, og tilfredsheden blandt medarbejdere er høj. Vi er ambitiøse og ønsker at øge tilfredsheden yderligere. Det vil vi gøre ved bl.a. at øge antallet af sociale arrangementer.

  • Bæredygtighedsledelse

    Vi ønsker at arbejde strategisk med bæredygtighed. Bæredygtighed er forankret hos direktør, og alle medarbejder er orienterede omkring virksomhedens bæredygtighedsstrategi. 

    Vi vil engagere alle medarbejdere for at sikre forankring og fremdrift. Bæredygtighed vil fremadrettet indgå i vores årshjul med revidering af strategi og opdatering af nøgletal.

Rap Tag ApS støtter, og er medlem af

Kontakt os og få et godt tilbud på din tagopgave

Send os en besked, så vender vi hurtigt tilbage